Søndag afholdes der parlamentsvalg i Østrig. 183 medlemmer af parlamentet – Nationalrat- skal vælges i landets 9 delstater. Mandaterne fordeles proportionalt blandt de partier, der har klaret spærregrænsen på 4 pct. og det største parti får typisk med kanslerposten mulighed for at danne regering.
ÖPV eller FPÖ?
Valget skal afgøre, om det konservative parti, ÖPV, eller det højrenationale Frihedsparti, FPÖ, får kanslerposten.
Østrig har i den forgangne valgperiode været ledet af en regering af ÖPV og partiet De Grønne med ÖPV-lederen Karl Nehammer som kansler. Ifølge meningsmålingerne vil Østrigs næste kansler enten stadig hedde Karl Nehammer fra ÖPV eller Herbert Kickl fra FPÖ.
Den sort-grønne regering har holdt ud i hele regeringsperioden. Også selv om den tidligere ÖPV-kansler Sebastian Kurz måtte forlade partiet efter en korruptionsskandale.
Meningsmålinger
Ved EU-parlamentsvalget i juni kom Østrigs nationalistiske, indvandringskritiske Frihedsparti ind på førstepladsen med 25,4 procent af stemmerne, og foreløbige meningsmålinger tyder på, at partiet kan få endnu større opbakning ved parlamentsvalget – 27,2 pct.
Frihedspartiet har været i regering tre gange siden 1990. I 1999 reagerede europæerne med rædsel og indførte hurtigt diplomatiske sanktioner mod Østrig, men reaktionen var mere afdæmpet i 2017, da Sebastian Kurz, en konservativ ÖPV-kansler, dannede regering med Frihedspartiet. På det tidspunkt havde hele Europa bevæget sig mere mod højre, med både Ungarn og Polen styret af ledere fra højrefløjspartier.
I meningsmålingerne er FPÔ tæt fulgt af det konservative Østrigske Folkeparti, ÖPV, der efter en markant tilbagegang er nede på 24,7 pct. i meningsmålingerne. Socialdemokratiet, SPÔ, står til 20,6 procent, og de liberale fra partiet NEO har 9,8 procent.
Det nuværende regeringsparti De Grønne mister også stemmer og ser ud til at få 8,3 procent – over fem procentpoint mindre end ved valget i 2019.
Østrig har været præget af flere kriser i de seneste år. Blandt andet corona, krig, prisstigninger og klimaforandringernes konsekvenser.
Valgtemaer
Inflationen har længe været et betændt emne for østrigske vælgere. Både priserne i supermarkederne. Huslejer og ikke mindst energipriserne er siden coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine steget massivt og bliver et stadig større problem for befolkningen.
Der er ikke i Østrig fuld enighed om sanktionspolitikken mod Rusland og støtten til Ukraine, hvor mange er på linje med holdningen hos Ungarns Viktor Orban.
For FPÖ har migrationspolitikken længe været partiets vigtigste mærkesag. Det har tvunget ÖPV til i valgkampen at lægge vægt på en strengere migrations- og sikkerhedspolitik.
Taylor Swift?
En række Taylor Swift-koncerter i Wien blev aflyst, efter at et terrorplot blev forpurret i august. En af de mistænkte var angiveligt en 18-årig irakisk statsborger, og aflysningen førte til at den national debat om immigration og sikkerhed blussede op.
Klimapolitikken?
En katastrofal mængde højvande har i de seneste uger skyllet et nyt emne i land i den østrigske valgkampagne – nemlig klimapolitik.
Og det har særligt kansler Nehammer nydt godt af. Han er som kansler rejst rundt i Østrig og har vist sig for befolkningen som en stærk leder. Derudover har han lovet østrigerne millioner i kompensation for naturkatastrofen. Noget tyder på, at ÖPV har nærmet sig FPÖ i valgkampens slutspurt.