Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, var i Deadline 25.9, hvor han blev spurgt om Socialdemokratiets holdning til Mellemøstkonflikten herunder Israels bombardementer mod Hizbollah i det sydlige Libanon.
Madsen slog først automatpiloten til og bekræftede, at Danmark på linie med FN, EU og NATO støtter Osloaftalernes to-statsløsning fra 1993, hvor der på Israels jord skal oprettes to stater.
Men on second thought kom Madsen så lidt nølende frem til, at Osloaftalernes to-statsløsning efterhånden klinger hult for hverken palæstinenserne eller israelerne vil dem. Man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Og så out of the blue nævnte han pludselig præsident Trumps Abrahamaftaler fra 2020 som en alternativ to-statsløsning, der eventuelt kunne erstatte de selvdøde Osloaftaler.
Ifølge Abrahamaftalerne skal palæstinenserne have områder i Israel, hvor de skal have en form for lokalt selvstyre, men underlagt staten Israel. Abraham aftalerne støttedes og støttes endvidere af konservative arabiske stater, der ønsker et samarbejde med Israel vendt mod truslen fra Iran.
Abrahamaftalerne tager palæstinenserne ud af ligningen
Den kæmpemæssige fordel ved Abrahamaftalerne er, at de tager palæstinensernes og FNs ret til at nedlægge veto mod en fredsaftale for Mellemøsten.
Ifølge Abrahamaftalerne skal palæstinenserne have en slags frirum indenfor Israels grænser, men en egentlig selvstændig stat på Israels jord får de ikke. Det er noget af en kamel palæstinenserne skal sluge.
Men når man betænker hvordan palæstinenserne med støtte fra FN gennem mere end 75 år har kunnet torpedere ethvert tilløb til en fredsproces med det stadigt mere vanvittige krav om, at Israel skal demonteres og den jødiske befolkning i Israel smides i havet.
Det palæstinensiske slogan, som Hamas og vores hjemlige venstrefløj helt åbenhjertigt og lallegladt chanter med på, siger det fuldstændigt råt og usminket: From the river to the sea, Palestine will be free.
Socialdemokratiet er i drift i Mellemøsten
Så Madsens udmelding lægger op til et brud med den dæmonisering af Israel, som Mogens Lykketoft i årevis har haft held til at knæsætte som partilinjen.
Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke kommer til at overfortolke betydningen af Madsens lidt henkastede bemærkning, men bare det at han som politisk ordfører drager Trumps helt anderledes model for en to-statsløsning ind er bemærkelsesværdigt.
Så meget mere som bemærkningen jo også bringer ham på kollisionskurs med regeringspartneren Lars Løkke Rasmussen, der som udenrigsminister ved enhver lejlighed bedyrer regeringens helhjertede støtte til Osloaftalernes to-statsløsning.
Endelig styrker det også betydningen af Madsens bemærkning, at han synes at være på linie med Mette Frederiksen, der i lang tid har været i drift bort fra Mogens Lykketofts propalæstinensiske og antiisraelske politik.
Socialdemokrater og palæstinensere
Der er således meget, der tyder på, at Socialdemokratiet sammen med partiets vælgere er ved at have fået nok af den favorisering af palæstinenserne, som Mogens Lykketoft og udenrigsminister Lars Løkke utrætteligt virker for.
De har simpelthen fået nok af palæstinenserne, der er en flok utaknemmelige, bedrageriske og illoyale bistandsklienter, der ikke vil Danmark og danske værdier. Nok er vi dumme, men så dumme er vi altså ikke, at vi ikke kan gennemskue palæstinensernes bedrag, og det uanset hvor meget Mogens Lykketoft så angriber Israel og slår på palæstinensernes offerrolle.