Den Korte Avis | I Nordsjælland vrimlede det torsdag med falske politifolk – tre ud af fire fik held til at lokke kreditkort og pinkoder ud af ældre mennesker

Den Korte Avis | I Nordsjælland vrimlede det torsdag med falske politifolk – tre ud af fire fik held til at lokke kreditkort og pinkoder ud af ældre mennesker


Medens det i den øvrige del af landet er ’falske’ bankbude’, der plyndrer godtroende ældre mennesker ved at lokke kreditkort og pinkoder ud af dem, har flere svindlere på Nordsjælland opfundet en variation.

 

De optræder som ’politifolk’ og i torsdags var der ikke færre end fire af slagsen på spil i den nordsjællandske politikreds.

 

Her direkte citeret fra Nordsjællands Politis døgnrapport torsdag den 27. september:

 

Bedrageri, Gentofte

En 87-årig kvinde, bosiddende på Genoftegade blev torsdag eftermiddag udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en person, som oplyste, at han ringede fra Politiet.

 

Han havde vejledt den 87-årige om at aflevere sit kreditkort, hvilket hun gjorde, til en person, som var mødt op på adressen. Der var efterfølgende sket flere overførsler og udbetalinger.

 

Forsøg på bedrageri, Gentofte

Torsdag eftermiddag blev en 81-årig kvinde ringet op to gange af henholdsvis en mand og en kvindes, om udgav sig for at være fra politiet.

 

Kvinden og manden påstod, at forurettede skulle betale en bøde, og at hun skulle aflevere sit kreditkort. Klokken 1745 ringede en mand på dørtelefonen til opgangen på Blidahlund, men kvinden lukkede ikke op, og anmeldte sagen til politiet.

 

Bedrageri, Gentofte

En 82-årig kvinde bosiddende på Ordrupvej blev i går eftermiddags udsat for bedrageri. Hun var gentagne gange i løbet af eftermiddagen blevet ringet op af nogle, som udgav sig for at være fra politiet.

 

Efterfølgende kom to unge mænd forbi og hentede kvindens kreditkort, hvor der blevet hævet et stort beløb fra.

 

Bedrageri, Helsingør

En 79-årig mand på Hans Paaskes Vej blev torsdag eftermiddag udsat for bedrageri. Han var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være kriminalkommissær.

 

Senere kom to mænd forbi og hentede forurettedes kreditkort, hvor der efterfølgende blevet hævet et stort beløb.

 

Den ene mand beskrives som 35-40 år gammel, 185-190 cm høj og spinkel. Han har sort hår og talte dansk. Han var iført sort North Face jakke og sorte bukser.

 

Så på Nordsjælland er det ikke nok at advare mod falske bankfolk – her udgiver svindlerne sig også at være fra ordensmagten.





Source link