6 måneders fængsel for at fejre 7. oktober på Snapchat

6 måneders fængsel for at fejre 7. oktober på Snapchat


Influenceren Ahmad Elchaabi (27) er blevet idømt seks måneders fængsel for at have lagt en video ud på Snapchat, hvor han fejrede massakrerne i Israel den 7. oktober. Det er en hårdere dom end den, han fik i Københavns Byret, hvor han blev idømt fire måneder. “Retten ser meget alvorligt på videoen.

Dommen afspejler en skærpelse, som Folketinget vedtog i 2020 for at hylde terror. Elchaabi har 80.000 følgere på Snapchat.

– Det var ikke en spontan reaktion, siger retsformanden om videoen.

– Landsretten har set med større alvor på sagen end byretten, konstaterer han.

Under sin procedure sagde forsvareren, advokat Asser Gregersen, blandt andet, at det ikke var nødvendigt at straffe for videoen.

– Ingen er blevet bange af at se en dansende mand i sin undertrøje i en hjemmevideo, har han blandt andet påpeget.

At ingen er blevet truet, tæller også i den 27-åriges favør, lød det.

Derimod fik de to anklagere, hvad de havde bedt om – næsten. De havde anbefalet syv-otte måneders ubetinget fængsel.

– Det er en fejringsvideo. Den har et voldsomt budskab forklædt i noget, der skal forestille at være sjovt, sagde anklager Annemarie Dybdal Christensen blandt andet.

– Han fejrer de her drab. Man kan nærmest sige, at han danser på de dødes grave, bemærkede hun.



Source link