25-årig idømt 6 1/2 års fængsel for flere voldtægtsforhold, vold og trusler

25-årig idømt 6 1/2 års fængsel for flere voldtægtsforhold, vold og trusler


Retten i Horsens fandt den 3. juni 2024 en 25-årig mand fra Hedensted skyldig i at have begået flere voldtægter samt for vold og trusler. I dag blev der afsagt endelig dom i sagen.

 

Den 25-årige mand blev i nævningesagen fra den 3. juni fundet skyldig i 11 forhold, der omhandler flere voldtægter begået mod en dengang 14-årig pige, for flere voldtægter begået mod to andre unge kvinder samt for trusler og vold begået mod to af de tre unge kvinder.

Alle forhold blev begået i perioden fra oktober 2022 til august 2023, og retten fandt den 3. juni 2024 den 25-årige skyldig i alle 11 tiltalepunkter. Efter skyldskendelsen blev den 25-årige varetægtsfængslet.

I dag blev den 25-årige idømt seks et halvt års fængsel.

Den 25-årige, der gennem sagen har nægtet sig skyldig, udbad sig betænkningstid i forhold til at skulle anke dommen. Han blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen.





Source link