Den 30. september 2005 offentliggjorde Jyllands-Posten tolv tegninger af islams grundlægger Muhammed. Karikaturerne udløste en voldsom debat, angreb på ambassader, optøjer og islamiske terrortrusler.
Jeg var en af de første uden for Danmark, der fulgte denne historie tæt på min gamle Fjordman-blog. Nogle internationale hjemmesider som Paul Belien på The Brussels Journal, Robert Spencer på Jihad Watch og Ned May på Gates of Vienna fik nogle af deres tidlige opdateringer om historien via mine engelske indlæg.
Karikaturerne førte ikke til øjeblikkelige optøjer. Det tog flere måneder, hvor nogle muslimske grupper bevidst forsøgte at puste til ilden, før det for alvor blev et stort internationalt emne i begyndelsen af 2006.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen omtalte det senere som »den største udenrigspolitiske krise, Danmark har stået i siden Anden Verdenskrig«. Alt sammen på grund af nogle tegninger af en mand, som måske eller måske ikke levede i 600-tallet.
Ville Jyllands-Posten have offentliggjort lignende Muhammed-tegninger i dag? Det er langt fra sikkert. I 2005 var avisen ledet af folk som kulturredaktør Flemming Rose. Dagens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, er en politisk korrekt kvinde. Avisen har skilt sig af med nogle af sine mest fremtrædende konservative skribenter som Mikael Jalving og Morten Uhrskov Jensen.
Jyllands-Posten er endda gået så langt som til at ændre gamle artikler, der blev anset for at være krænkende for islam. Den danske sprogforsker Tina Magaard har studeret forskellige religioners kernetekster. Hun fandt, at islamiske religiøse tekster indeholder langt flere direkte opfordringer til vold, terror og aggression end tekster fra andre religioner. En artikel om dette i Jyllands-Posten den 10. september 2005 havde overskriften »Islam er den mest krigeriske religion«. Denne titel er siden blevet ændret med den begrundelse, at der ikke var dækning for den. Jyllands-Posten »beklager fejlen«.
Det er ikke alle danskere, der er klar over det, men Norge oplevede også en krise i forbindelse med Muhammed-tegningerne, om end i mindre målestok. Mens Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen fortjener en vis ros for sin håndtering af de muslimske protester mod tegningerne, kan man desværre ikke sige det samme om den norske regering.
Nogle medier genudgav Muhammed-tegningerne. Et af dem var den lille kristne avis Magazinet i Norge med Vebjørn Selbekk som redaktør. Mens dødstruslerne mod Selbekk og hans familie strømmede ind fra militante muslimer, kastede statsminister Jens Stoltenberg og udenrigsminister Jonas Gahr Støre ham for ulvene.
I september 2015 blev der afholdt en international konference om de danske Muhammed-tegninger i København under kraftig politibevogtning. Konferencen var arrangeret af Trykkefrihedsselskabet. Den canadiskfødte forfatter og konservative kommentator Mark Steyn var chokeret over, hvor få publikationer i den engelsktalende verden, der genudgav Muhammed-tegningerne.
Konflikten mellem vestlig ytringsfrihed og islamisk intolerance er på ingen måde overstået. Flere aktivister har brændt eller skændet Koranen. Den 29. januar 2025 blev Salwan Momika, en kristen irakisk flygtning og koranbrænder, myrdet i en lejlighed i Södertälje i Sverige. Ingen er endnu blevet anholdt for mordet.
Den dansk-svenske advokat og politiker Rasmus Paludan har brændt kopier af Koranen i både Danmark og Sverige. I november 2024 dømte Malmø byret Paludan til fire måneders fængsel for »hetz mod folkegruppe«.
På grund af folk som Paludan indførte den danske regeringskoalition under ledelse af statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen en ny lov, der gør det ulovligt at skænde religiøse tekster.
På baggrund af denne nye danske lov blev Rasmus Paludan i maj 2025 straffet af Retten på Bornholm med ti dagbøder á 1.000 kr. for usømmelig behandling af en religiøs tekst. Et eksemplar af Koranen havde fået revet nogle sider ud, og bogen var faldet ned i en vandpyt. Det er ikke længere lovligt i Danmark.
Den danske kunstner Kurt Westergaard tegnede den måske mest berømte af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten i 2005 med en eksplosiv turban. Resten af sit liv levede han under meget reelle dødstrusler fra jihadister. Da Westergaard døde i 2021, blev det afsløret, at selv hans grav vil blive holdt hemmelig for at forhindre, at den bliver vandaliseret.
Desværre var han ikke alene om denne skæbne. I Sverige skabte kunstneren Lars Vilks også sine egne Muhammed-tegninger. I de sidste år af sit liv levede han som et jaget dyr, indtil han døde sammen med to politimænd i en meget mærkelig bilulykke i 2021. Vilks blev også begravet i en hemmelig grav, så muslimer ikke ville begå hærværk mod ham selv efter hans død.
Magteliten i Sverige begyndte pludselig at hylde Lars Vilks, da han var død. Mens han levede, havde mange af dem enten ignoreret ham eller aktivt hadet ham. Forfatteren Hege Storhaug skrev så sent som i 2019, at »I Sverige bliver han behandlet som en paria, som radioaktiv.« Desværre var det ikke meget bedre i Norge.
Et ubehageligt stort antal muslimer, også i de nordiske lande, fejrede Vilks’ død, ligesom de gjorde, da Kurt Westergaard døde. Og vi fortsætter med at importere de mennesker, som truede Vilks og Westergaard, og som åbenlyst fejrer deres død.
Dødstruslerne mod Kurt Westergaard og Lars Vilks samt mordforsøgene på William Nygaard og Lars Hedegaard blev udført af militante muslimer, mens Sverige, Danmark og Norge stadig kun havde små muslimske mindretal. Ingen af disse lande har tidligere været under islamisk styre. Alligevel mener mange muslimer, at disse mennesker fortjener at dø, fordi de har gjort noget, der opfattes som blasfemisk mod islam. Forbrydelser mod islam eller dens grundlægger Muhammed straffes med døden. Det gælder for absolut alle, uanset hvor de bor i verden, eller om de selv er muslimer. Islam forbyder ytringsfrihed for alle mennesker på planeten.
Måske er det derfor, at så mange i den svenske magtelite hadede Lars Vilks. Han var en påmindelse om, at de er ved at miste deres frihed og sikkerhed og ikke længere er herrer i eget hus.
20 år efter Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten kan vi konstatere, at islamiseringen af Europa fortsætter med uformindsket styrke. Magteliten synes ikke at være villig til at gøre noget for at stoppe, endsige vende, denne udvikling.