17-årig pige udsat for grov voldtægt af mellemøstlig mand

17-årig pige udsat for grov voldtægt af mellemøstlig mand


Kort tid før overgrebet var pigen på vej til fods via tunnelen under Rødovre Station op til Damhus Boulevard, som hun fulgte i retning mod Damhussøen kort efter kl. 02.30 natten til lørdag d. 16. marts.

 

På Damhus Boulevard blev hun antastet af en mand, der ud for nr. 99 trak hende ind i en indkørsel og der udsatte hende for en grov voldtægt. Gerningsmanden stoppede på et tidspunkt sit forehavende – muligvis fordi han kunne høre forbipasserende i nærheden – og undløb derefter i ukendt retning.

 

Pigen gik ud på gaden, hvor hun fik hjælp af flere borgere, som også fik ringet til politiet, der kort efter ankom til stedet.

 

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, 18-25 år, 175-185 cm, mellemøstlig af udseende. Manden havde mørkt tætklippet hår og var iført mørkt tøj, herunder en mørk glat og skinnende jakke. Manden talte dansk med accent.

 

”Voldtægt er altid alvorligt og i sagen her har gerningsmanden ageret voldsomt. Siden overgrebet har vi efterforsket sagen intensivt. Vi har en række spor – men vi har også brug offentlighedens hjælp til opklaringen”, siger politikommissær Kåre Laustsen.

 

Politiet er interesseret i at tale med personer, der befandt sig i området nær Damhus Boulevard nr. 99 lørdag omkring kl. 02.00 – 03.00 og kan have gjort observationer, der kan hjælpe til sagens opklaring. Særligt søger politiet hjælp fra borgere, der har overvågningskamera på deres ejendom eller i deres bil. Samtidig hører vi også meget gerne fra borgere, der er kørt på Damhus Boulevard i tidsrummet og har installeret et dashcam i bilen.

 

Vidner i sagen kan kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på 43861448.





Source link