12 års fængsel for brutalt knivdrab – 24NYT

12 års fængsel for brutalt knivdrab – 24NYT


Retten i Holbæk har i dag idømt en 34-årig mand fra Litauen 12 års fængsel samt udvisningen for bestandig for et brutalt knivdrab begået 19. november 2024 på en adresse i Holbæk.

 

Her blev en 37-årig polsk mand dræbt med adskillige knivstik, der blandt andet resulterede i, at han næsten fik skåret halsen over.

De to mænd havde begge en arbejdsmæssig relation til adressen i Holbæk, hvor drabet fandt sted, men det er aldrig blevet klarlagt, hvilket motiv der lå bag drabet.

 

Den nu dømte mand har siden anholdelsen nægtet sig skyldig og gik efter en frifindelse, men Retten i Holbæk fandt efter bevisførelsen, at manden er skyldig i drabet.

 

”Ingen straf kan ændre på, at her er tale om en dybt ulykkelig sag, hvor en uskyldig mand er blevet frarøvet livet på den mest bestialske måde. Med det sagt er dommen på 12 års fængsel efter min opfattelse lige efter bogen og også i overensstemmelse med Anklagemyndighedens påstand,” fortæller anklager Agnes Møller.

 

Ud over dommen skal den 34-årige mand betale 200.000 kroner i erstatning til den dræbtes forældre.

 

Manden ankede dommen på stedet.





Source link