Forleden var der en debat i Folketinget om det nye lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Størstedelen af de 3.094 personer på det nye lovforslag om indfødsrets meddelelse er statsborgere i ikke-vestlige lande. Deres andel er 74 pct., i alt 2.280 personer.
Andelen af statsborgere i MENAPT-lande (dvs. Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Tyrkiet) eller statsløse er 38 pct., i alt 1.174 personer.
De 140 syriske ansøgere har 210 børn, hvilket gør gruppen til suverænt den største på lovforslaget med i alt 350 personer. Andre store fertile grupper er Pakistan, Indien og Nepal.
Lovforslaget står til at blive stemt igennem af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Konservative er hverken for eller imod lovforslaget.
De 7 partier, der stemmer for, samt Konservative, der hverken stemmer for eller imod lovforslaget, repræsenterer tilsammen 72,8 pct. af de danske vælgere.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, som repræsenterer 27,2 pct. af de danske vælgere, stemmer imod.
Et stort flertal i den danske befolkning bakker således op om, at Folketinget tildeler dansk statsborgerskab til muslimer fra MENAPT-landene uden skelen til deres demokratiske sindelag.

